I jordmødrenes sko – Kan en fødsel effektiviseres

I jordmødrenes skoEr det trygt at være fødende i Danmark?

Er der tid til dig? Kender du din jordemoder? Kender hun dig og dine ønsker?

Jeg vidste godt at de har travlt jordmødrene, alligevel sidder jeg tilbage med kuldegysning i hele kroppen. Den her video giver virkelig stof til eftertanke.

Jeg ved godt at jeg gør en kæmpe forskel i mit virke som Doula. Jeg ved, at det er mit kald, at hjælpe dig med, at få en god fødsel, og en god fødselsoplevelse. Hvor ikke alene du kender mig, men du ved også at jeg kender dig og dine ønsker. Jeg er med fra start til slut og bliver ikke skiftet ud undervejs.

Alligevel bliver jeg ked af det, fordi jeg syntes alle fødende, og deres mænd, har ret til en unik og god oplevelse, hvor der er rum for ro, tryghed og tid til at give omsorg og opmuntring. Jeg ved også, at det er det jordmødrene allerhelst vil, altså være der for dig og din partner. Det er besparelser og effektivisering som gør, at lige netop din jordmoder, arbejder under dårlige arbejdsvilkår, og derfor ikke kan give dig det, du har allermest brug for!

kan en fødsel effektiviseres? kan vi føde på samlebånd ?

NEJ, vi er unikke mennesker med hver vores historie og unikke sind og krop som har stået til rådighed for at sætte et nyt liv til verden. Det er det største og det smukkeste og det hverken skal effektiviseres eller sættes i procedure kasser. Der skal være tid, ro og tryghed så det giver grobund for den bedste start, for barn, for mor, for far og for en samlet og stærk familie med gode minder.

Din fødsel er det mest transformerende og unikke øjeblik, et øjeblik af dit liv som du ALDRIG kan gøre om. Din fødsel vil bo i din krop som et evigt minde. Det er sku da vigtigt at det er et godt minde, en god oplevelse at se tilbage på. Det er vigtig for familiedannelsen, det er ekstrem vigtigt for dit barn og jeres forhold.

Tør du se med.

Tør du satse på, at lige netop den dag du skal føde, er der tid til dig?

Se med her.

I jordmødrenes sko