Fødselsberetning – første gangs fødende

Ve på bold

Fødselsberetning første gangs fødende

Tålmodighedens gave

Fødselsberetning set med en doulas øjne.

 

Det første barn er noget helt specielt, ikke at nr. to, tre og fire ikke er det, men jeg kan vidst roligt sige at første barn er det barn der skal hjælpe sine forældre med alt, alting bliver trådt med de første skridt. Sådan er det også med graviditet og fødsel – til de af jer som har flere børn kan i helt sikkert nikke genkendende til det?

Den her lille dreng ville fra starten af lære sin mor og ikke mindst sin far noget om tålmodighedens gave.

 

En helt normal første gangs fødsel som varede fra fredag aften til mandag tidlig morgen

 

Louise og Jens havde valgt en hjemmefødsel, til trods for de meget forskellige reaktioner omverdenen mødte dem med, holdt de fast i, at det var den rigtige beslutning for dem, at skulle føde deres lille søn hjemme i stuen i de tryggeste omgivelser i et fødekar.

Og sådan blev det, vejen dertil tog bare længere tid end de havde forventet.

Jeg har været med til adskillige fødsler og det her er den længste jeg har oplevet, men også en fødsel hvor jeg har lært rigtig meget om viljestyrke, tålmodighed og det smukke i den transformation en fødende kvinde går igennem og selvfølgelig blev jeg mindet om, at en fødsel tager den tid en fødsel tager.

Fordelen ved den lange fødsel er; at du mentalt er med hele tiden,

ulempen er; at du har en tildens til at blive utålmodig og træt.

Utålmodig efter af veerne skal bide og tage mere fat, utålmodig efter at se dit barn.

Træt fordi du ikke helt kan sove, du er spændt og vil helst ikke at veerne skal gå i stå – tanken om at du lige om lidt skal være mor og at du ikke selv kan styre hvornår, tvinger dig til at slippe kontrollen.

Det er fredag aften, og jeg tager ud til Louise for at give hende lidt rebozo massage og for at trykke lidt på de forskellige punkter til at sætte lidt mere skub i veerne.

Herefter tager jeg hjem og fredags hygger med min familie.

Jeg får en sms med billedet af tiderne fra contraction timer app’en den viser et interval på mellem 3 og 10 minutter i mellem hver ve.

Contraction timer

Jeg kan godt lide, at være med fra starten for at give den optimale tryghed, derfor kører jeg hjem til Louise og Jens her.

 

Louise får lidt rebozo massage, for at se om vi kan få lidt mere gang i ve festen, Louise er rundt i lidt forskellige stillinger, knæ albue leje, stående og gående og ligger også og slapper af i sideleje med en kærlig og omsorgsfuld mand klar til at nusse det bedste han har lært.

Knæ albue leje

Louise er godt forberedt og kan klare hver ve som om hun aldrig havde lavet andet, der bliver grinet, hygget og snakket rigtig meget, alt sammen tegn på at hun stadig er i den latente fase

 

 

Den latente fase er starten, optakten hvor du og din krop skal vænne sig til veerne – det kan tage alt fra få timer til flere dage. Det er her at dine veer er uregelmæssige, de kan komme hver 5 minut eller hver halve time, de kan også være helt væk i længere perioder.

Du kan opleve tegnblødning, som er helt normalt.

Det kan også være at slimproppen er gået – det skal dog siges at slimproppen godt kan gå op til 14 dage før du overhovedet får veer

Du kan også opleve at vandet går, det kan give anledning til veer lige efterfølgende, men det kan også være at de lader vente på sig – kontakt altid fødegangen ved vandafgang.

I den latente fase afkortes livmoderhalsen helt og livmodermunden åbner sig de første 3-4 cm.

Til midnat anbefaler jeg at de går i seng, for at få ro og hvile så Louise kan være klar, når det virkelig kommer til at gælde.

Jeg ligger mig på sofaen og slapper af.

Efter halvanden times søvn står Louise op, hun kan ikke sove for veerne, hun ligger på sofaen, hvor hun natten igennem arbejder med veerne, jeg er vågen sammen med hende resten af natten. Hun vælger at give Jens fred til at få lidt søvn.

Louise virker ikke påvirket af veerne, andet end at hun er lidt træt fordi hun ikke får sovet.

Der er længere mellem veerne selvom der bliver trykket og nusset – søvn er det bedste middel, men jeg fornemmer at Louise rigtig gerne snart vil møde hendes lille søn.

 

Tidlig morgen ringer Louise til jordemoderen.

Grundet at veerne endnu ikke er regelmæssige og Louise ikke virker påvirket af veerne vurdere jeg at hun nok ikke er så langt endnu, men når man arbejder med afspændings og vejrtrækningsteknikker kan det godt være svært og vurdere, da det på sidelinjen ser så let ud.

Vi snakker lidt om det her med, at det ikke er afgørende, hvor langt hun er, men at hver ve har gjort en forskel. Faktisk er jeg stor tilhænger af slet ikke at blive undersøgt, for det første fordi jeg syntes det forstyrrer fødslen og for det andet fordi du kan blive så skuffet, hvis det du hører ikke lever op til dine forventninger. Du skal vide, at det altid er dit valg, gør det du syntes er bedst for dig og dit temperament.

 

Da jordemoderen ankommer, bliver der lyttet hjertelyd og mærket på maven inden, at Louise bliver undersøgt.

Undersøgelsen viser at der stadig er en smule livmoderhals tilbage og livmodermunden er ca. 2 cm. Jeg kan se med det samme at Louise taber modet lidt, hun havde håbet på en større fremgang.

Det er en helt naturlig reaktion især når man ikke har sovet hele natten pga. veer !

Louise prøver at få lidt søvn – det bliver kun til ca. 1,5 time.

 

Herefter får hun lidt rebozo massage efterfulgt af et bruse bad.

Sidst på formiddagen virker Louise mere koncentreret om sine veer, kombinationen af træthed og veer gør at hun ikke rigtig er så snaksaglig mere – søvn ville være godt, men hun syntes veerne bider mere nu, derfor ringes der til jordemoderen.

 

Lige over middag ankommer jordemoderen, det er nu en ny jordemoder som Louise ikke kender.

 

Livmoderhalsen er nu helt væk, og der løsnes hinder for at se om det kan give mere regelmæssige veer.

Louise bliver ked af det og mister modet lidt, jeg forstår udmærket godt følelsen, og forsikrer hende om, at hendes krop arbejder for hende, i det tempo som det er meningen.

Jordemoderen kan mærke at han står en smule skævt og låner derfor min rebozo til at rette ham op, sådan at han bedre kan skrue lige ned i bækkenet.

Hun virker rigtig dygtig.

Jeg går, efter samtykke med Louise og Jens, ind og sover lidt, det bliver til 1½ time og så er jeg frisk til at være noget for Louise og Jens igen, som i mellem tiden har nydt selskabet af jordemoderen.

 

Det er nu 13 timer siden at jeg ankom

 

Da jeg står op bliver Louise igen undersøgt, hendes veer er stadig uregelmæssige men der er sket en lille fremgang og livmodermunden er nu 3 cm åben JUBII Han står bedre med hovedet og er kommet længere ned.

 

Jordemoderen anbefaler at vi giver et klyks, det kan nogen gange sætte lidt skub i det så det gør jeg efter at jordemoderen er kørt.

 

Efterfølgende får Louise og Jens 2 timers søvn.

Da Louise står op er hun klar til kamp, hun har på ingen måde mistet gejsten, søvnen har været god til hende. Det er imponerende og se hvordan de to samarbejder og holder modet oppe, der bliver stadig hygget og grinet og snakket en del.

 

Først på aftenen bliver vi enige om, at i stedet for at gøre en masse for, at holde veerne i gang er det nok bedst og se om Louise og Jens kan få noget søvn og lidt alene tid. Derfor aftaler vi at jeg kører hjem, og at de ringer så snart de syntes de har brug for mig igen.

Lidt før midnat bliver jeg opdateret om at de har taget imod at få en cocktail på fødegangen.

En Cocktail er som regel en blanding af en smule

 

·      bricanyl, som er vehæmmende,

·      paracetamol og kodein som er smertestillende

·      halcion som er beroligende – en mild form for sovemiddel

 

En cocktail gives kun hvis det skønnes at din fødsel ikke er nært forestående, det kan være med til at du kan få noget søvn og dermed få samlet kræfter til den aktive fase i fødslen.

 

Jeg syntes, at det giver rigtig god mening, at de har taget imod tilbuddet om en coktail, så både Louise og Jens kan få lidt søvn, for at være friske til det hårde arbejde der venter i den aktive fase. Jeg forsikrer dem endnu engang om at jeg kun er et opkald væk, hvis de har brug for mig.

 

Det er nu blevet søndag morgen, jeg har sovet hele natten og dobbelt tjekker lige at telefonen ikke har ringet – det har den ikke!

 

Jeg ringer til Louise, hun fortæller mig at hun har sovet godt fra midnat til ca. halv fire og derefter er hun gået ind på sofaen og har sovet videre til kl. 7.30 ca.

 

Hun har ikke brug for mig lige nu, der er endnu ikke kommet veer, hvis der ikke er kommet veer senere har jordemoderen snakket om at tage vandet for at se om det kan give anledning til veer, men kun hvis de ikke kommer af sig selv igen.

 

Vi aftaler, at Louise holder mig opdateret, og ellers får slappet så meget af som muligt.

 

Lidt efter middag får jeg beskeden at der er veer og de kommer med 4-5 min intervaller og har en god længde på 60-90 sek. de slapper af og ser film og ringer ved behov.

 

To timer senere, vil de gerne at jeg kommer så vi kan prøve og sætte lidt mere gang i veerne.

 

Vi går en tur kort efter at jeg ankommer, det giver bedre veer med et bedre interval. Det er godt at få lidt frisk luft. Humøret er stadig højt, jeg er imponeret over deres måde at tackle både veer og tålmodighed.

 

Da vi kommer hjem, får Louise lidt rebozo massage igen, det giver gode og lidt mere kraftfulde veer, der er stadig et interval på alt mellem 3 og 7 min, Dvs. de er stadig ikke regelmæssige.

 

Når veerne er regelmæssige, vil det sige at der et interval på maks fire minutter mellem hver ve, og en længde på minimum 60 sek. det mønster skal vare minimum 2 timer, før at du kan sige dine veer er regelmæssige.

 

Hen først på aftenen, virker Louise en smule frustreret over at veerne ikke er mere regelmæssige, jeg forsikre hende om at, kroppen arbejder for hende selvom hun ikke syntes at det er nok.

 

Søndag aften kl. 21.00 snakker Louise med jordemoderen som ud fra det hun hører i telefonen, når Louise får en ve, ikke tror at Louise er i aktiv fødsel.

Jeg har utallige gange set at jordemødrene bliver snydt fordi de kvinder der har forberedt sig med afspændingsøvelser og øvet en simpel ve-vejrtræknings teknik er så kontrolleret i deres veer at jordemødrene ikke hører den normale klagesang før de her kvinder er ret langt i forløbet, hvis de overhovedet hører det.

Personligt tror jeg at Louise er påbegyndende den aktive fase dvs. Ca. 4 cm.

Jeg siger dog ikke noget, men jeg kan mærke det irritere mig lidt at jordemoderen siger som hun gør til Louise, da jeg fornemmer hun bliver usikker og ikke tror på at de veer hun har gør det de skal. Jeg tror på at veerne gør det præcis i det tempo som der er bedst til Louise og hendes krop. Jeg irriterer mig fordi, det på ingen måde er opmuntrende og fordi jeg jo ved at jordemoderen, ved at høre Louise i telefonen, reelt set ikke kan vurdere hvor langt hun er.

 

Jordemoderen vil gerne ringe tilbage med en plan.

 

Jens bliver utålmodig og det smitter på Louise, nu vil de bare gerne at der skal ske noget, de er parate til vedrop og det at droppe hjemmefødslen fordi de bliver utålmodige, jeg forklarer at jeg selvfølgelig støtter deres valg, men at de skal overveje at det jo rent faktisk godt kan være at Louise er i aktiv fødsel, her kan jeg ikke rigtig trænge igennem til dem, og vælger selvfølgelig at støtte dem så de kan føle sig trygge.

 

Da jordemoderen ringer tilbage, tilbyder hun at komme ud forbi og undersøge Louise, men det sidder dybt i Louise og Jens at de har hørt jordemoderen sige; hun ikke tror, at Louise er i aktiv fødsel. Jeg prøver igen at sige at hvis hun er i aktiv fødsel så er turen til hospitalet en rigtig øv tur, men det er det de begge gerne vil. Det bliver aftalen at Louise og Jens skal køre på fødegangen så hun kan blive undersøgt der. Jeg kører med i bilen stadig lidt ærgerlig over at jeg ikke formår at få trængt igennem til at blive hjemme, dog med det i mente at jeg er der for at støtte dem i deres valg, det er ikke min fødsel.

 

Kl. er ca. 22.00 da Louise bliver undersøgt på fødegangen i Herning.

Hun er fire cm åben og i aktiv fødsel..YES JUBII HIGH FIVE

Det er ikke helt gået op for Louise at hendes krop har arbejdet helt fantastisk for hende, i det tempo som der er bedst for hende. Hun er meget autoritets tro, og ordene fra jordemoderen om at hun nok ikke var i aktiv fødsel har stadig ikke sluppet hende, hun spørger om hun skal have en cocktail og hjem og sove, hvortil jordemoderen svarer – NEJ; du skal hjem og føde. Det er først her det går op for både Jens og Louise at der sker den fremgang der skal.

Jordemoderen løsner hinder og nu kommer veerne hyppigere, de kan ikke tage hjem igen før der er kørt en CTG strimmel.

 

CTG fortæller via en maskine der registrer barnets hjertelyd sammenholdt med moderens veer , hvor stabil en hjerterytme der er hos barnet. Hvis du får overvågning på via CTG bliver du meget bundet til sengen – desværre

 

Det er svært for Louise at ligge ned i sengen, hun har det bedst stående under veerne, som nu har taget til i styrke og med langt bedre intervaller.

Det bliver en lang måling da pulsen hos lille manden er relativ høj, han er så også meget aktiv derinde og derfor hænger det jo meget godt sammen, men forståelig nok har fødegangen en håndfuld procedurer de skal følge.

 

Først til midnat får vi lov at køre hjem, nu med en Louise der er trådt ind i fødeland, den aktive fase af fødslen.

Den aktive fase: Nu har livmoderhalsen trukket sig helt tilbage og går i et med livmodermunden, som nu åbner sig hurtigere.

Her er veerne kraftigere og den fødende går i fødeland, hvor hun ikke længere er snaksaglig, hun koncentrer sig og i pausen vil hun skulle samle kræfter til den næste ve som nu kommer oftere – ca. med 2 minutters interval og ca. 90 sek. varighed. Barnets hoved begynder at rotere ned gennem bækkenet, hvilket kan fremmes ved fx at skifte stilling ofte og ved at huske at tømme din blære.

 

Da vi kommer hjem påbegynder Jens at fylde fødekaret, jeg giver Louise et klyks igen, Selvom veerne er taget til i styre og interval, arbejder Louise super flot med veerne, til tider er det svært at komme rigtig ind i veen, men jeg puster sammen med hende og hun finder lynhurtig ind i sit eget rum hvor det på sidelinjen ser ud til at hun har fuldstændig kontrol over hver ve, hun slapper fuldstændig af og nærmest puster veerne væk. _ det er SÅ FEDT og se hvor godt teknikkerne fra EN GOD FØDSEL virker.

Hjemmefødsels kar

Vandet i bassinet er ved at være fyldt op og Louise vil gerne undersøges. Kl. er nu 00.30 og Louise er 6 cm åben. HIGH FIVE

 

I vandet flytter Louise sig let rundt og kan slappe af mellem veerne. Hun arbejder godt.

Louise i fødekar

To timer senere er Louise, helt efter bogen, åbnet 7 cm Kl. er nu 02.25

Hun bliver ked af, at hun ikke er længere, jeg forsikrer hende om, at der ikke er langt nu. Louise kaster op, hvilket er meget naturligt her ved 7 cm. Kroppen arbejder på højtryk

 

En halv time senere komme de genkendelige lyde fra pressetrangen, de er helt karakteristiske. Louise er 10 cm og presser stille og roligt med på toppen af presseveerne, Pressetrangen bliver kraftigere og Louise sætter sig på hug i vandet og presser præcis som hun har lært det , jeg er imponeret over hendes kræfter og på mindre end 20 minutter har Louise født en velskabt og smuk lille sjæl, som fra starten af har lært sin mor at tålmodighed lønner sig. ;-)

Louise og Laust